Fortællinger fra hjertet
Direkte salg & distribution
Relation før transaktion

Fortællinger med noget på hjerte
Kindberg Publishing House er et hjem for fortællinger med noget på hjerte. Vi udvikler, kuraterer og bringer fortællinger ud i verden i tæt samarbejde med menneskene bag dem.
Vi ser ikke en fortælling som et produkt, der skal produceres og sendes videre. Vi ser den som noget levende, der kan åbne samtaler, vække erkendelser og bringe mennesker tættere på sig selv og hinanden. Derfor er udgivelsen ikke afslutningen på et projekt hos os.
Den er begyndelsen på fortællingens liv.
Mød vores fortællinger
Hver fortælling har sit eget liv. Her kan du møde dem, der allerede bor hos os.
samlinger
Når fortællinger bliver til møder
En fortælling behøver ikke blive mellem to bogomslag. Nogle fortællinger kalder på at blive læst højt. Andre åbner samtaler. Nogle samler mennesker omkring spørgsmål, vi måske ikke havde stillet før.
Derfor skaber vi også samlinger omkring fortællingerne – oplæsninger, foredrag, cirkler, samtaler og andre møder, der får lov til at vokse naturligt ud af dem. Ikke alle fortællinger skal det samme.
Vi lytter efter, hvilket liv den enkelte fortælling kalder på.


direkte fra os til jer
Fortællinger finder vej på mange måder
Vi har ikke en åben invitation til nye fortællinger lige nu. Men vi tror på, at de rette møder ofte opstår, når tiden er rigtig. Er du nysgerrig på vores måde at arbejde med fortællinger på, kan du læse vores invitation til samskabelse her.
Vi sælger og distribuerer vores udgivelser direkte. Det er et bevidst valg. Vores fortællinger findes på bibliotekerne, men når du ønsker at eje en af dem, køber du den direkte hos os.
Vi har valgt ikke at sælge gennem traditionelle boghandlere, store onlineplatforme og distributionsled. Det gør vejen mellem fortælleren, os og mennesket, fortællingen møder, kortere – og skaber et mere bæredygtigt økonomisk grundlag omkring den enkelte fortælling.
Fra vores Journal
Fortællinger, efterklange og tanker om mennesker, fællesskab og den måde, vi vælger at være virksomhed i verden på.
I dag er det efterårsjævndøgn. Et balancepunkt på året. Dag og nat står et øjeblik lige. Og herfra begynder mørket langsomt at fylde mere. I [...]
Forleden faldt mit blik på nogle ord, jeg skrev ned for noget tid siden: “Vi samler fortællinger, der hjælper mennesker med at forstå sig selv, [...]
Der er høstet på markerne omkring os. Det, der for få uger siden stod højt og tæt, er væk. Tilbage står stubbe, halm og åbne [...]













